Så er den her. Plakatvæg Vol 1. En helt ny serie til dig, der savner inspiration til din indretning og vil inspireres med nye spændende kombinationer af plakater, der sættes sammen til de fineste plakatvægge.
I løbet af 2023 vil vi opdatere bloggen hver måned med en ny plakatvæg, skabt af plakater, som du kan købe lige her hos os.
Og vi starter stille ud. Vi starter nemlig ud med en stilren plakatvæg, skabt af de altid populære Matisse plakater. Og faktisk får du ikke bare én, men 2 forslag til hvordan plakater fra vores Matisse Modern Gallery kan sammensættes til en fin, minimalistisk og stilren plakatvæg, som skaber både ro, farve og personlighed i din stue, i sommerhuset eller på dit værelse.
På vores side "Inspiration til plakatvæg" skriver vi lidt om de forskellige typer af plakatvægge. Vi inddeler dem i to kategorier: "Den perfekt uperfekte plakatvæg" og "Den pæne og rolige plakatvæg".
Og der er ingen tvivl om hvilken kategori plakatvæg vol 1 lander i. Måske har du allerede gættet det. Det er nemlig "den pæne og rolige plakatvæg".
Vores Matisse plakater inspireret af Henri Matisse ligger op til at skabe en rolig væg. De ikoniske former og farver, inspireret af Henri Matisse's papir klip og cut outs passer perfekt ind i alle hjem - og er stærke nok til at stå alene.
Så without further ado - lad os springe til det du er kommet for. Inspiration. Billeder. Og det første kommer lige her:
Plakatvæg Vol 1: Matisse plakater Matisse Modern Gallery No1, No2 & No3
Plakatvæg Vol 1 består af 3 Matisse Modern Gallery plakater. Fra venstre mod højre:
Matisse Modern Gallery NO1
Matisse Modern Gallery NO2
Matisse Modern Gallery NO3
En simpel og stilren, men stadig smuk, interessant og farverig plakatvæg, som ligger op til et stramt udtryk med ens rammer, samme afstand mellem plakaterne og samme højde. Plakaterne på billedet er alle 50x70 cm og illustreret med vores egetræsrammer i natur. Plakaterne koster 329,- pr. stk i 50x70 uden rammer og 704,- pr. stk inkl. egetræsramme i massivt egetræ og med ægte glas - leveret indrammet og fragtfrit til GLS Pakkeshop.
Men det fantastiske med plakater som Matisse Modern Gallery er, at de kan kombineres som du vil. Herhjemme har vi 2 store plakater (70x100) hængende i gangen. Her er det kombinationen med NO2 og NO3 som vi har valgt - og de passer perfekt sammen.
En anden måde at kombinere Matisse plakaterne kunne være som vist herunder. Det er vores lille "bonus inspirationsbillede" til plakatvæg vol 1.
Her er det en kombination af Matisse Modern Gallery NO5 (venstre), Matisse Modern Gallery NO6 (midten) og Matisse Modern Gallery NO7 (højre). Igen et stramt udtryk. Indrammet i sorte, stilsikre rammer, som giver et farverigt, men stadig roligt look til stuen.
Og plakater til stuen kan være svære. Og pladsen bag sofaen er ofte et sted, hvor man mangler noget - og hvor man gerne vil fylde væggen lidt ud. Men der sker ofte meget i stuen - og hvis udtrykket skal holdes let, minimalist og med et touch af farve: Så er Matisse Modern Gallery plakaterne et godt bud.
Og igen: Plakaterne kan sammensættes på kryds og tværs, som det passer dig. Stilarten er den samme, så det er blot at vælge de plakater, som du bedst kan lide og i den størrelse, som passer i netop det rum, hvor du gerne vil have en plakatvæg. Se hele vores voksende udvalg af Matisse plakater her.
Det var alt for første udgave af vores indlæg om inspiration til plakatvægge. Allerede i næste måned er vi tilbage med ny inspiration, så følg med her på siden eller tilmeld nyhedsbrevet længere nede, så lover vi at holde dig opdateret (og måske er der en lille rabatkode med nyhedsbrevet ...)
Hvis du ikke kan vente, så har vi samlet en masse nyttig viden og inspiration til plakatvægge her: Inspiration til plakatvæg
Og ellers er der bare tilbage at ønske dig en god fornøjelse med at sammensætte din Matisse Modern Gallery plakatvæg!