
Om os
Om Poster Society
Vores mission er at levere smukke, kreative plakater af høj kvalitet til dig og dine vægge - og altid på den mest miljøvenlige måde.
Poster Society
Trendy, smukke og stilrene plakater
Poster Society har til formål at sælge trendy, smukke, stilrene, farverige plakater til at pryde dit hjem og dine vægge. Stilen på plakaterne varierer fra vintage motiver til unikke plakater designet af grafisk designer Casper Geipel Jensen, som er manden bag Poster Society.

Miljø
Miljøvenlige plakater
Når du køber dine plakater hos Poster Society, så bliver de trykt på miljøcertificeret papir og håndskåret på miljøbevidst trykkeri med fokus på minimal spild.
Plakaterne pakkes i FSC certificeret pap, og leveres til GLS pakkeshop - helt gratis.
Derudover støtter vi Den Danske Naturfond til at opkøbe 1m² jord, som gives tilbage til naturen, for hver eneste ordre vi modtager.
Fortræffelig trykkvalitet
Alle vores plakater trykkes på et smukt, tykt og særdeles holdbart mat kvalitetspapir 230 grams. Papiret er naturligvis certificeret miljøvenligt og udvalgt til at give det bedste resultat på dine plakater.
Printeren, som trykker plakaterne, er udstyret med 9 farver, hvilket er mere end en traditionel printer. Det betyder, at vores plakater har en meget mere nuanceret og realistisk gengivelse af motivet. Resultatet er et fortrinligt print, i god kvalitet, så naturtro som muligt og med fortræffelig billedgengivelse.
Dette betyder også, at det endelige print, kan variere en smule fra det billede, som du ser på din computer her på hjemmesiden. Billeder, der ses på en skærm, bliver nemlig lyst op bagfra, og ser ofte forskellige ud fra skærm til skærm. Du kan dog være sikker på, at den plakat, som du modtager, er så naturtro til det originale motiv, som overhovedet muligt.
Dine plakater trykkes af eksperter
Alle vores plakater bliver trykt af vores samarbejdspartner, hvis historie med plakatforretning går tilbage til 1947. For at sikre kortest mulig afstand mellem trykkeriet og dine vægge, så bliver alle plakaterne selvfølgelig trykt, skåret, håndteret og afsendt fra Danmark.
Vi er stolte af det håndværk og den tid, der bliver lagt i hver enkelt plakat, der sendes afsted med hjælp af vores samarbejdspartner. Uden dem ville vi ikke kunne levere plakater af højeste kvalitet.
Del dine plakater med os
Vi vil meget gerne se, hvordan vores plakater ser ud i dit hjem. Tag endelig et billede eller to og send det til os på mail, eller tag os på Instagram eller Facebook. Vi gør flittigt brug af #postersociety og du finder vores profil når du søger efter @postersociety.dk
Det kedelige ...
Virksomhedsoplysninger
Poster Society af C-PORTFOLIO
CVR: DK37549908
E-mail: hej@postersociety.dk
Poster Society
Muslingevej 6
6710 Esbjerg V
Danmark
Bemærk: Vi har ingen fysisk butik eller kontor, hvor vores kunder kan møde op.