Skab stemning med flotte plakater til køkkenet
Køkkenet er ofte det rum, hvor vi samles om madlavning, gode snakke og hverdagens små øjeblikke. Derfor fortjener det også en indretning, der afspejler din personlige stil. Med køkkenplakater kan du nemt og hurtigt puste nyt liv i rummet. Hos Poster Society har vi samlet et bredt udvalg af plakater til køkkenet, der spænder fra klassiske vintage-motiver og botaniske illustrationer til moderne grafiske designs.
En velvalgt plakat kan binde køkkenets elementer sammen og skabe en rød tråd i indretningen. Prøv for eksempel at kombinere en kaffeplakat ved kaffemaskinen med farverige illustrationer af frugt og grønt over spisebordet. Mulighederne er uendelige, når du skal skabe din egen unikke billedvæg i køkkenet.
Køkkenplakater med omtanke for naturen
Når du køber dine plakater hos Poster Society, får du ikke kun smukt design til væggene – du træffer også et miljøbevidst valg. Vi trykker alle vores plakater på 230g FSC-certificeret kvalitetspapir med en flot mat finish. Det sikrer, at papiret kommer fra ansvarligt skovbrug. For at undgå unødigt spild, trykker vi først din plakat, når vi modtager din ordre.
Derudover støtter vi Den Danske Naturfond. For hver ordre vi modtager, donerer vi et beløb svarende til opkøbet af én kvadratmeter dansk natur. Så når du dekorerer dit køkken med vores plakater, er du samtidig med til at gøre Danmark lidt grønnere.
Fuldend udtrykket med rammer i massivt egetræ
En flot plakat fortjener en flot ramme. Til vores køkkenplakater tilbyder vi rammer i massivt egetræ med ægte glas, som fremhæver plakatens farver og detaljer på smukkeste vis. Vores rammer fås i flere varianter, herunder natur, mørk natur, sort og hvid, så du kan finde det perfekte match til dit køkken.
Bestiller du plakat og ramme sammen, sørger vi for at indramme plakaten for dig – helt gratis. Så er din nye køkkenplakat klar til at blive hængt op, så snart du modtager den. Husk, at vi altid tilbyder gratis fragt til GLS pakkeshop og hurtig levering på 1-3 hverdage.
Find din nye favorit blandt vores plakater til køkkenet i dag, og skab et rum, der inspirerer til både madlavning og hygge.