2025 er slut. Her er året hos Poster Society samlet i tal, favoritter og små detaljer, der fortæller historien om, hvad der kom op på væggene rundt omkring i landet.
Mest populære plakat i 2025:
Paul Klee Blossoming
Jeg er vild med Paul Klee. Og det er I også! Den tysk-schweiziske kunstner står nemlig bag motivet til årets mest solgte plakat "Paul Klee Blossoming". En smuk plakat med fine lyserøde, røde og sarte nuancer. Se mere til Paul Klee her: Se alle Paul Klee plakater.
Den mest solgte plakat af Paul Klee er tæt forfulgt af den altid populære "Faun og Nymfe" og "Champagne Léon Chandon", som er et nyt design, der blev tilføjet vores nye "Vintage & Retro plakater"-kategori i løbet af 2025.
Se dem begge her:
Mest populære størrelse:
50 x 70 cm
De fleste valgte størrelsen 50x70 cm. Ikke uventet. 50x70 cm formatet er nemlig det perfekte all-around format. Stor nok til at fylde rummet. Lille nok til at passe ind næsten overalt.
Faktisk var hele 47% af alle solgte plakater i formatet 50x70 cm. Runner up er formatet 70x100 cm, men med en god margin op til 50x70 cm.
Leder du efter plakat i det populære 50x70 cm format? Så finder du dem alle her: 50x70 cm plakater.
Årets mest populære plakatkategori:
Kunstplakater
Kategorien med kunstplakater blev kategorien, som I ikke kunne slippe i 2025. Og det forstår jeg godt. Kategorien rummer flere af vores bestsellers af Paul Klee, Matisse, Vilhelm Lundstrøm, Ohara Koson, William Morris og mange flere. En kategori spækket med flotte motiver og tidsløse værker foreviget som plakater. Som altid, trykt på vores matte 230g FSC certificerede papir for den perfekte finish.
Her kommer en lille opsamling af nogen af de mest populære plakater fra kunstplakat kategorien i 2025. Måske du bliver inspireret til at fylde væggen med kunstplakater i det nye år?
... Og mange flere. Udvalget er stort. Vokser løbende. Og det var jeres favoritkategori. Også i 2025. Find alle vores kunstplakater samlet her. Og som altid med fri fragt til pakkeshop.
Mest populære rammer
Årets mest populære rammevalg er... trommehvirvel... vores egetræsramme i natur med ægte glas. Igen. Faktisk er, vores egetræsramme i nautr, vores mest solgte produkt. I elsker dem. Og jeg forstår det godt. Kvaliteten er fremragende og egetræ er bare smukt. Intet mindre.
Den mest valgte i kategorien: Farvede rammer
2025 blev også året, hvor vi introducerede vores farvede rammer. Samme gode kvalitet som vores egetræsrammer i natur, bare med farve. Perfekt til at give kant og personlighed til indretningen. Og med farve, så mener vi ikke bare sort eller hvid. Nææ. Vi har udvidet sortimentet med alverdens farver: Rød, blå, gul, orange, grøn, mint, lilla og grå.
Og den mest popuære farve i kategorien farvede rammer blev: Rød!
Byen med flest plakater
Københavnerne er vilde med vores plakater og rammer. Faktisk er hele 30% af vores ordrer leveret til områder i København. Med flest ordrer leveret til Frederiksberg. Jyderne har også været en god støtte, hvor både Århus, Fredericia og Horsens står for en del ordrer. Tak for det!
Mette, Tina og Hanne elsker vores plakater
Baseret på vores data, så tyder der sig et klart billede af, at kvinderne står for indretningen i hjemmet. Der er ihvertfald flest kvinder, der bestiller vores plakater.
Og der er 3 navne der går igen: Mette, Tina og Hanne.
Så tak til alle Mette'erne, Tina'erne og Hanne'erne. I har været en kæmpe støtte i 2025.
Vi kiggede også lidt på, om man deler samme stil, når man har samme navn. Men det tyder dataen ikke på. Der har været en lille overvægt af Paul Klee Blossoming, som er nævnt længere oppe - og ellers har Bauhaus plakat herunder været med i ordren flere gange. Så hvis du hedder Mette, Tina eller Hanne, så er én af de 2 plakater måske noget for dig?
Caspers favoritter i 2025
Det her er ikke data. Bare de plakater, jeg selv blev ved med at vende tilbage til i 2025. Plakater, som hænger eller har hængt her i hjemmet i løbet af 2025.
En blanding af retro champagne plakater, japanske plakater (som virkelig har fået min opmærksomhed og kærlighed i løbet af året), vinplakaten Pinot Noir Wine Dude, som jeg selv har illustreret og til sidst: Min datters favorit, som hænger på hendes værelse: Boston Pine Strawberry - den finest jordbærplakat.
Noget vi er stolte af i 2025: Støtte til Den Danske Naturfond
Vores støtte til Den Danske Naturfond fortsatte naturligvis i 2025. Det er noget jeg er ekstremt stolt af. Poster Society har altid skulle være mere end "bare" en plakatbutik. At være med til at skabe vild, dansk natur er fantastisk. Og ikke bare alene, men sammen med alle vores kunder. Dét gør mig stolt.
I 2026 vil jeg besøge Læsten Bakker, som vi har været med til at støtte med opkøbet af 416m2 til et naturprojekt. Vi har allerede langt donationen ind for 2026, hvor vi er med til at opkøbe yderligere 400m2 dansk natur. Dét føles godt!
Tak & 2026
For at give plakater videre som gaver, for at vælge rammerne med omhu og for at støtte et lille univers, der tror på, at æstetik og ansvar godt kan følges ad.
2026 er allerede i gang. Nye designs er på vej. Nye projekter lanceres. Mange flotte vægge skal udsmykkes. Mere dansk natur skal støttes.
/Casper
Grafiker og ejer af Poster Society














